Ferier i Udlandet Kan Sjældent Betale Sig

Kan du huske hvordan det var at komme tilbage til sin skoleklasse efter sommerferien var slut? For mig var det altid en blandet affære. Efter sådan en lang ferie så jeg i høj grad frem til, at se alle mine venner igen. Det kan godt være hårdt for et barn ikke at være i tæt kontakt med vennerne i en længere periode, når nu man er vant til at se dem hver eneste dag. Samtidig var skolen dog også et sted, hvor man fik lektier for, og hvor nogle af lærerne kunne få én til at føle sig uendeligt lille. Det var da heller ikke alle eleverne jeg gik og savnede: nogle af dem kunne være virkeligt lede. Det var derfor også med blandede følelser, at vi brugte de første frikvarterer efter sommerferien på at snakke om, hvad vi havde lavet i vores ferie.

De seje børn var selvfølgeligt dem, der havde været med deres forældre i et andet land. Jo mere eksotisk jo bedre: hvis Janne havde været i Spanien med sine forældre, så var hun sejere end Nynne, der ”kun” havde været på skiferie i Sverige. Min familie rejste ikke særligt meget rundt, så jeg kunne ikke rigtigt konkurrere med alle disse seje børn.

Da jeg begyndte at tjene mine egne penge var der derfor noget i mig, der skreg på, at jeg skulle tage på en helt masse ferier i udlandet. Nu var det mig der bestemte hvor ferien skulle tilbringes, og jeg tjente nok penge til, at det kunne være i et andet land. Nu var det min tur, til at være en af de seje børn!

Bortset altså lige fra, at jeg jo ikke var et barn længere. Der var ikke længere nogen særlig prestige i at have været på ferie ét sted frem for et andet. Som voksen ser ferie noget vi gør for vores egen skyld. En god ferie er af en subjektiv størrelse: min drømmeferie er anderledes end din drømmeferie. Det betyder at vi bør planlægge vores ferie ud fra de helt basale ting vi ønsker at opnå med den.

Det jeg virkeligt har brug for i en ferie, er afslapning og en følelse af luksus. Når jeg har knoklet uge efter uge på arbejdet, så er der ikke noget jeg ser mere frem til, end at slappe helt af med en god massage i lækre omgivelser.

Man kan sagtens få en udmærket massage og nogle lækre omgivelser i Spanien eller Italien. Men hvorfor rejse så langt, når jeg kan tage på spaophold i nordjylland? Ved at tage på en spa i mit nærområde får jeg alt det jeg leder efter i en god ferie, og jeg sparer både flybillet og rejsestress. Det er gået op for mig, at ferier til udlandet sjældent kan betale sig, når man lige sætter sig ned og tænker over, hvad man ønsker at få ud af sin ferie.