Her er De Essentielle Dele i en God Værktøjskasse

Jeg er typen der mener, at ethvert hjem bør have en veludrustet værktøjskasse stående. Når man bor i en lejlighed eller et hus, så vil der nemlig altid opstår problemer, på et eller andet tidspunkt. Det er nu engang bare sådan verden hænger sammen: ting bliver slidt ned med tiden, og specielt når vi bruger dem meget. På et eller andet tidspunkt vil der være et eller andet der går i stykker, og så har det brug for at blive repareret.

Det kan være din køkkenvask er tilstoppet, eller toilettet ikke længere vil skylde ud. Måske er der kommet en sprække i taget, og du har fugtskader på loftet. Det er muligt at skadedyr har fundet vej ind i dit hjem, og har ødelagt en række ting i dit hjem. Uanset hvad der er sket, så er det rart, at kunne afhjælpe problemet selv.

Man kan selvfølgeligt ringe efter en håndværker, der kan klare reparationerne for en. Ved visse typer problemer er det den eneste rigtige vej frem: specielt hvis el-installationerne er involveret på en eller anden måde. Der er dog rigtigt mange problemer man godt selv kan løse. Ved at løse dem selv kan man spare både tid og penge.

Der er ikke noget mere irriterende end at skulle vente på at en håndværker dukker op for at løse problemet. Deres arbejdstid overlapper tit med vores egen, og det betyder at vi er nødt til at tage en fridag fra arbejdet, for at kunne være hjemme til at lukke håndværkeren ind. Det koster dig altså let en dags løn, eller en dags ferie, at skulle have en anden til at ordne problemerne. Nogle gange er der endda forsinkelser, eller håndværkeren er nødt til at udskyde opgaven til en anden dag. Disse ting er utroligt irriterende, og man kan aldrig rigtigt vide, om det bliver et problem på forhånd. Når håndværkeren endelig dukker op, så skal de selvfølgeligt have løn for deres arbejde. En stor del af lønnen er bare for at møde op: selv hvis de løser problemet på 5 minutter ender du med at betale flere hundrede kroner.

Kan man løse problemet selv, så er der altså meget at spare ved at gøre det. Det er ofte slet ikke så svært: man skal bare have en god værktøjskasse og adgang til internettet. På internettet er der massevis af guides og videoer, der skridt for skridt forklarer, hvordan du klarer nærmest enhver reparation.

Men hvad indeholder en god værktøjskasse egentligt? Du bør sammensætte dig en værktøjskasse der har alle de essentielle ting. Du bør sørge for at den har hammer og søm, en skuremaskine og skruer, og en papegøjetang. Med de ting kan du klare en stor del af de typiske hjemme-opgaver. En svensknøgle og et unbrako-sæt kan også være ganske hjælpsomt at have adgang til.