Så Ofte Skal du Fodre Din Hundehvalp

Der er ikke noget mere nuttet, end små hvalpe. Der er bare et eller andet ved de små øjne der gør, at man ikke kan lade være med, at forelske sig fuldstændigt. Hvalpe er søde på deres helt egen, og ofte ret klodsede, måde. Alle elsker derfor hundehvalpe, og det er ganske populært, at anskaffe sig en hundehvalp. Det er selvfølgeligt et stort ansvar, sådan pludseligt at bringe et lille og hjælpeløst liv ind i ens hjem. Det kræver at man virkeligt sætter sig ind i tingene, så man kan give hundehvalpen det bedst mulige liv. Hvalpe er nemlig endnu mere sarte og sårbare end fuldvoksne hunde, og det skal man være opmærksom på. Det er ikke vildt svært: du skal bare huske, at gøre dit hjemmearbejde.

En af de ting, som mange ikke er opmærksomme på er, at hundehvalpe skal spise ganske hyppigt. En hundehvalp er nemlig lidt som et barn med vokseværk. De vokser helt vildt hurtigt, og det er noget, der kræver en masse energi og byggesten. Der skal altså sund og nærende kost til, for at din hundehvalp kan vokse sig stor og stærk. Fodrer man ikke sin hvalp nok, så kan det have store konsekvenser. Det er muligt, at den holder op med at vokse for tidligt, eller får sundhedsmæssige problemer. Det værste er, at en lille hvalp ikke selv er i stand til, at gøre noget ved problemet. En fuldvoksen hund kan godt finde ud af at kommunikere sin utilfredshed på en måde, som vi mennesker kan forstå. Får den fuldvoksne hund ikke mad nok, så kan den endda finde på at stikke af, så den selv kan gå på jagt. En hundehvalp er dog ikke ligeså klar i sin kommunikation, og den kan ikke stikke af eller klare sig selv. Du er derfor nødt til at være meget opmærksom på dens behov.

Det anbefales generelt at fodre din hund 5 gange om dagen, når den er under 3 måneder gammel. Det kan lyde af meget, men den er som sagt i gang med at vokse helt vildt. Hvis det er en stor hunderace, som eksempelvis en Grand Danois, så skal den gerne have 5 måltider hver dag i hele 6 måneder. Derefter kan du skære det ned til omkring 3 daglige måltider. Du bør dog holde øje med, hvor meget hvalpen spiser. Hvis den spiser på en måde, der indikerer at den har været meget sulten, så er det måske bedre at give den 4-5 måltider om dagen.

Når din hund er blevet 1 år gammel, så kan du begynde at give den mad 2 eller 3 gange om dagen. Det kan du med fordel gøre, når resten af familien spiser morgenmad, middagsmad og aftensmad.