Da mennesker først begyndte at gå med tøj, så var det selvfølgeligt af praktiske årsager. Der er en lang række fordele ved ikke at gå nøgen rundt hele tiden. Med tiden lavede man mange forskellige slags tøj, hvor det blev tilpasset til en række forskellige praktiske behov. Vi har varmt tøj, der er rigtigt praktisk, når vi har behov for at opholde os et sted, der er koldt. Vi har arbejdstøj, som er slidstærkt og giver nem adgang til værktøj. Hvert eneste sted, hvor der var nogle praktiske behov, som tøj kunne hjælpe med at afdække, blev der innoveret på tøj-fronten.
Det er dog efterhånden mange år siden, at det primært var de praktiske ting, der drev innovationen indenfor tøjbranchen. I dag er det moden, der er den primære drivkraft. Vi køber ikke en ny t-shirt fordi den gamle ikke længere dækker vores behov, eller fordi vores behov har ændret sig. Det tøj vi allerede ejer dækker typisk vores behov fuldt ud. Alligevel køber vi nyt tøj med jævne mellemrum: og det gør vi, fordi moden er i konstant udvikling. Det er ikke de praktiske aspekter der gør, at én t-shirt er moderne og en anden ikke er det. Det er derimod et produkt af æstetik, smag og sociale signaler.
Nogle er kritiske overfor den udvikling, mens andre ser det som en god ting. Personligt er det ikke noget jeg går særligt meget op i. Voksne mennesker er velkomne til at bruge deres penge på det, de nu end måtte have lyst til. Om de køber tøj med udgangspunkt i tøjet praktiske funktioner, eller de gør det fordi det er moderne, er fuldstændigt op til dem.
Der er dog ét område af moden, hvor jeg simpelthen er nødt til at sætte hælene i jorden og sige stop. Der er kommet mere og mere tøj til børn, der går på kompromis med de praktiske aspekter, for at kunne sælge en bestemt æstetik til en lav pris. Hvis forældre falder for denne tilgang, så ender deres børn med at have tøj på der ser flot ud, men som ikke støtter dem i deres liv og udvikling. Det er ikke noget der er i barnets interesse, og derfor mener jeg, at det bør stoppe. Et barn kan ikke selv træffe beslutningen om, hvorvidt deres tøj først og fremmest skal være praktisk, eller primært skal være moderigtigt. Det er altså forældrene der er nødt til at vågne op og se, at børnetøj skal være praktisk.
Et godt par gummistøvler til børn er praktiske. De holder vandet ude på effektiv vis, er høje nok til at holde benene rene, og yder tilpas med komfort og stabilitet til, at dit barn kan løbe rundt og lege uden at komme til skade eller føle sig generet. De må selvfølgeligt også godt se pæne ud, eller have et motiv, som dit barn godt kan lide. Det vigtige er dog, at dette ses som en bonus, og at der ikke bliver gået på kompromis med tøjets praktiske funktioner.