Savner du personlighed i boligen?

Kigger du nogle gange på din bolig og tænker, at der mangler sammenhæng og personlighed? Hvis du kan nikke ja til dette, er du helt sikkert langt fra den eneste. Det kan nemlig være enormt svært at indrette sit hjem, så der er en sammenhæng i rummene, men uden at de kommer til at ligne hinanden FOR meget. Og det kan også være rigtig svært at få det billedskønne hjem man ser i boligmagasinerne og samtidig føle, at man kan se hvem det er, der rent faktisk bor i boligen. Det kan simpelthen komme til at se for ryddeligt og upersonligt ud, hvis alt skal stå så snorlige, som vi ser i boligbladene. Men med et par forholdsvis enkle tips, kan du hurtigt få dit hjem til at fremstå både smukt og personligt. Læs med her, hvis det lyder interessant for dig!

Brug billeder til at vise hvem du er
Et godt sted at starte, er ved at tage et kig på dine vægge. Er de hvide og tomme, eller er de prydet med smuk kunst og familiebilleder? En rigtig simpel, og faktisk også en forholdsvis billige, måde at tilføre et strejf af personlighed til din bolig, er ved hænge plakater, billeder og kunst op. Måske holder du af en bestemt kunstner? Så er det oplagt at investere i disse værker og lade dem pryde dit hjem. Eller er du et stort familiemenneske, der ligger inde med tonsvis af feriebilleder? Få et par stykker fremkaldt og lad dem stå fremme, for det siger i høj grad også noget om dig.
En anden idé er at købe en danmarkskort plakat – mere præcist en der viser hvilken by du er fra eller bor i på nuværende tidspunkt. Med en danmarkskort plakat hængende i hjemmet, kan du vise dine gæster hvor du kommer fra og hvad du har kært. Vores hjemby er i høj grad en del af hvem vi er i, og med en danmarkskort plakat i hjemmet, kan du blive mindet om gode stunder fra din opvækst.
En idé til hvordan du kan dekorere dine vægge, kunne fx være at mixe mellem forskellige plakater, kunst og billeder, og lave en stor billedvæg. Du kan blande forskellige motiver, farver og størrelser på billederne, og på den måde opnå ét stort kunstværk.

Indret efter din egen smag
Som nævnt tidligere, kan det se nok så flot ud de hjem man ser i boligbladene, men samtidig også meget poleret og upersonligt. Et hjem skal helst være et sted hvor man føler, at man kan være helt sig selv. Stræb derfor ikke efter at leve som i et boligblad, men brug det du ser som kilde til inspiration. Det skal nemlig være okay, at opvasken står og roder på bordet, eller at tøjet flyder inde i soveværelset.
Når du indretter, kan du derfor bruge elementer fra boligbladene, og så blande det med hvad du ellers kan lide. Synes du den minimalistiske sofa i bladet ser cool ud, men ikke pyntepuderne, så gå med sofaen og mix derefter med nogle puder, som falder i din smag. Det er jo trods alt bare til inspiration.