Forskellige urremme

Når man skal ud og købe et nyt ur er noget af det første som man skal gøre op med sig selv, hvilken urrem man gerne vil have uret skal have. Dette kan godt være svært for nybegyndere indenfor urkøb, da der findes et væld af muligheder. Men heldigvis findes der også brands som About Vintage og Daniel Wellington. Disse brands har nemlig udviklet et ur, hvor det er muligt at skifte urremmen uanset, hvilket standard rem man har på uret. Ikke desto mindre er dette stadig svært, hvorfor jeg i nedenstående vil komme ind på de 5 mest gængse urremme typer.

De 5 urremme typer er:

  • Meshlænke
  • Natoremme
  • Gummiremme
  • Læderremme
  • Urlænke

Meshlænke

Den første urrem type er forholdsvis ny og stadig ukendt på verdensmarkedet. Her er der tale om det, der hedder en meshlænke. Dette bliver af mange anset som værende en blanding mellem den traditionelle urlænke og den populære natorem. Selve udseendet af meshlænken bærer nemlig præg af de andre urremme typers særlige kendetegn. Denne meshrem er lavet i metal/stål og kan fås i flere forskellige farver.

Natoremme

Daniel Wellington er blevet et af verdens aller største urmærker målt på volumen og dette er blandt andet sket grundet deres udvikling af natoremmen. Før deres indtog var der aldrig set et ur med en stofrem, da dette virkede useriøst og underligt. Dette har dog siden hen vist sig ikke at være tilfældet og er i stedet blevet vældig populære. Denne urrem er især populær i sommerens hede, hvor en læderrem måske bliver klistret og en urlænke bliver for svedig. Natoremmen kommer typisk i flere farver, hvor man ofte vælger at kombinere enten 2 eller 3 forskellige farver, hvor hvid oftest er en af disse.

Gummiremme

Gummiremme er ligesom de 2 ovenstående forholdsvist nyt indenfor urbranchen. Denne urrem er dog blevet utrolig populær, hvor dette efterhånden er den primære urrem, hvis vi kigger på blandt andet smarture. Ydermere er den blevet populær på dykkerure, da remmen er med til at give uret et mere sporty look og derved gør det mere casual. Gummiremmen er derfor perfekt til dig, der har et stort, flot og eksklusivt ur, men fortsat ønsker at holde det forholdsvist casual. Derudover er gummiremmen utrolig behagelig at have på, hvilket er dets klare fordel over andre urremme.

Læderremme

Læderremmen er den nok mest kendte og mest populære urrem, hvis vi kigger igennem hele urets historie. Dette var et billigt materiale, hvorfor det blev foretrukket ved armbåndsurets begyndelse. Siden da har det fået sin helt særlige plads i historien, hvor læderremmen giver en et meget klassisk look. Dette stilrene look er og har altid været det mest foretrukne blandt den gængse befolkning. Læderremmen kommer i flere forskellige slags kvalitetsvarer og ikke mindst mange forskellige farver.

Urlænken

Sidst men ikke mindst har vi urlænken. Urlænken er udover læderremmen den mest populære urrem og ikke uden grund. Urlænken giver et eksklusivt udtryk til ens ur. Derfor ser man også ofte en urlænke på de helt dyre og populære ure fra for eksempel Rolex og Omega samt andre store spillere i markedet. Ligeledes benytter Jaguar ure sig primært af en urlænke, da de har formået at udvikle en urlænke i fantastisk materiale, der er behageligt at have på uanset vejret.